Marcus Kristensen stopper i Sønderjyske Fodbold

Marcus Kristensen stopper i Sønderjyske Fodbold og fortsætter sin karriere i NordicBet Liga-klubben FC Roskilde.

Marcus Kristensen skifter med øjeblikkelig virkning fra Sønderjyske Fodbold til FC Roskilde i NordicBet Ligaen.

Sportschef Casper Daather takker den 21-årige midtbanespiller for tiden i Sønderjyske Fodbold.

– Marcus Kristensen har udviklet sig godt i Sønderjyske Fodbold, men der er hård kamp om pladserne på vores 3F Superliga-hold, og derfor skifter han nu til FC Roskilde i jagten på mere spilletid. Vi ønsker ham alt det bedste fremover og takker ham for tiden i lyseblåt, siger Casper Daather.

Markus Kristensen kom til Sønderjyske Fodbold fra EfB i sommeren 2022, og han blev i denne omgang noteret for 17 førsteholdskampe.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder