Nye billetpriser til vores A-kampe

Fra og med den 2. november ændrer vi prisen på ståpladser voksen til vores A-kampe, så prisen fremover bliver 150 kr. Det gælder kampene mod AGF, FCK, BIF og FCM. Priserne for vores B-kampe forbliver uændret.

Vi bakker op om prisloftet på maksimalt 150 kr. for billetter til udebaneafsnit, som blev bragt på banen i løbet af foråret. Vi mener, at det er vigtigt at sikre gode rammer for udebanefans og fortsat gøre det attraktivt at følge sit hold på udebane.

Vi ønsker fortsat at skabe de bedste rammer for både hjemme- og udebanefans, og vi glæder os til at byde alle velkommen på AL Sydbank Park. Samtidig håber vi, at flere vil lægge vejen forbi vores boder på kampdagen, hvor der er mulighed for at støtte klubben og fællesskabet, mens man nyder lidt godt til kampen.

Har du allerede købt billet til kampen mod FCK?

Hvis du har købt billet til FCK-kampen, vil du automatisk få refunderet 20 kr. af beløbet, så prisændringen også gælder for jer der har købt billet.

Vi glæder os til at se jer på AL Sydbank Park og til at skabe gode oplevelser sammen – både på og uden for banen.

Tak for jeres opbakning!

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.