Søndag den 2. juni kan du efter kampen byde på de kampbårne trøjer, som spillerne bruger mod Kolding IF.
Når pokalen er løftet, og oprykningen er markeret søndag den 2. juni på Sydbank Park, har du mulighed for at få fingrene i en af de beskidte trøjer fra kampen mod Kolding IF.
Efter fejringen vil der – fra klokken 17.30 – være trøjeauktion foran Haderslev Idrætscenter – alle trøjer fra kampen (plus det løse) er under hammeren.
Trøjen vil blive overrakt af den pågældende spiller, og der vil være mulighed for en autograf på trøjen samt et foto.
Pengene fra auktionen vil gå til ungdomsarbejdet i akademiet – helt konkret er de øremærket nye paradedragter og rejser til udenlandske turneringer.
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at eje en del af klubbens historie.
Vi ses til en dag i oprykningens tegn søndag den 2. juni.
Få hellere booket din billet med det samme – det bliver en stor dag på Sydbank Park: https://shop.soenderjyskefodbold.dk