Ubesejret U13-hold vinder ligaen

Akademiets U13-hold er gået ubesejret gennem efteråret og har vundet sin række. Det er tredje sæson i træk, at klubbens U13-hold går til tops i turneringen.  

U13-drengene fra HFK/Sønderjyske Fodbold kan gå på juleferie med en rigtig god fornemmelse i kroppen.

U13-holdet har i weekenden spillet sin sidste kamp i turneringen (U13 Drenge Liga 1A), og 7-1-sejren over OB i sidste uge blev fulgt op af en ny storsejr på 5-0 over Kolding IF.

Holdet er gået ubesejret gennem efteråret, som har budt på ni sejre og én uafgjort. Det har givet en målscore på suveræne 57-10.

Med 28 point i 10 kampe slutter holdet dermed foran EfB (20), Vejle (17), OB (16), Kolding IF (4) og Horsens fS (1).

Det er tredje sæson i træk, at akademiets U13-hold går til tops i puljen.

Blandt spillerne på U13-holdet er der repræsentanter fra hele 11 samarbejdsklubber, og alle spillerne har været en del af klubsamarbejdet ATK+.

Fra Sønderjyske Fodbold skal der lyde et stort tillykke med puljesejren, og vi sender samtidig et stort skulderklap til spillere, trænere og samarbejdsklubber.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder