Torsdagsbar og Happy Hour på Sydbank Park

Happy Hour er tilbage til torsdagsbraget imod Vendsyssel FF, og Crazy Daisy Baren på stemningstribunen betyder, at du ikke skal gå mange skridt, hvis du skal smøre stemmen før eller under kampen.

Som altid er der god aktivitet i tiden op til kampstart, hvor der er konkurrencer, ansigtsmaling, terningespil, golf og lykkehjul i Reick Møbler Boldgaden fra 16.45 til 17.30.

Her vil der også være spillerinterview og mulighed for autografer og selfies fra klokken 17.10 til 17.30 – denne gang er det karantæneramte Daniel Grétarsson, der kigger forbi.

På stemningsstemningstribunen vil der være opsat MySelfie, og du kan få Absalon med på et billede fra klokken 17.10 til 17.20.

Dørene åbner på Sydbank Park klokken 16.45, og vi anbefaler som altid, at du kommer i god tid. Du kommer i hvert fald ikke til at kede dig.

Til denne udvalgte kamp vil der også være Happy Hour fra klokken 16.45 til 17.30 – køb én øl/sodavand og få to.

I pausen er der konkurrencer i form af:

  • Circle K-konkurrencen, hvor deltagerne sparker nærmest flaget
  • Straffesparkskonkurrence med Absalon på mål

Vi ses på Sydbank Park!

Køb din billet til kampen her: https://shop.soenderjyskefodbold.dk/billetsalg

Del denne nyhed:

Seneste nyheder