Slutspillet starter ude mod AaB: Se de første kampe her

Vi tager hul på slutspillet lørdag den 30. marts på udebane mod AaB, mens den første hjemmekamp er lørdag den 6. april mod Hobro IK. De næste runder forventes at blive programsat inden for få dage.

Slutspillet bliver åbnet med et brag!

De første to kampe i slutspillet er netop blevet offentliggjort, og vi starter med et ægte topopgør i Aalborg, hvor AaB tager imod på Aalborg Portland Park.

Udekampen spilles lørdag den 30. marts klokken 16.30, og hvis du sidder fast i en påskefrokost og ikke kan nå til Aalborg, kan kampen også ses på TV3 Sport, da topkampen er valgt som rundens tv-kamp.

Vi har hjemmebane i den anden runde af slutspillet, når vi får besøg af Hobro IK på Sydbank Park. Den kamp spilles lørdag den 6. april klokken 14.00.

Der er også fordelt modstandere på de sidste otte slutspilskampe, men de er endnu ikke på plads med kamptidspunkter og tv-valg. De næste runder forventes at blive programsat inden for få dage.

Vi orienterer på hjemmeside og sociale medier, så snart de næste kampe falder på plads, så vi alle kan få dem plottet ind i kalenderen.

Vi orienterer ligeledes, når vi er klar med billetsalget til Hobro-kampen på hjemmebane.

KAMPPROGRAM
30. marts 16.30 AaB-Sønderjyske Fodbold
6. april 14.00 Sønderjyske Fodbold-Hobro IK
12.-14. april: FC Fredericia-Sønderjyske Fodbold
19.-21. april: Sønderjyske Fodbold-Vendsyssel FF
26.-28. april: Kolding IF-Sønderjyske Fodbold
3.-5. maj: Sønderjyske Fodbold-FC Fredericia
10.-12. maj: Sønderjyske Fodbold-AaB
17.-19. maj: Vendsyssel FF-Sønderjyske Fodbold
24.-26. maj: Hobro IK-Sønderjyske Fodbold
31. maj-2. juni: Sønderjyske Fodbold-Kolding IF

Del denne nyhed:

Seneste nyheder