Kellmann Design øger sit sponsorat i Sønderjyske Fodbold

Kellmann Design forlænger sin aftale med Sønderjyske Fodbold og øger sin støtte markant.

Kellmann Design og Sønderjyske Fodbold fortsætter sit gode og synlige samarbejde.

Kellmann Design, der leverer skilteløsninger og reklamer i alle former og afskygninger – også på Sydbank Park – har forlænget sin aftale med Sønderjyske Fodbold og endda forøget sin støtte markant.

Adm. direktør i Kellmann Design, Ronni Kellmann, ser frem til et fortsat godt samarbejde med Sønderjyske Fodbold.

– Vi har et tæt samarbejde med Sønderjyske Fodbold, og vi har stor glæde af hinanden. Vi hjælper klubben med blandt andet bandereklamer, der gør andre samarbejdspartnere synlige på Sydbank Park, og vi ser stor værdi i aftalen. Som virksomhed med rødder i Gram vil vi gerne bakke op om landsdelens fodboldhold, og Sønderjyske Fodbold er en fantastisk repræsentant for Sønderjylland, siger Ronni Kellmann.

Direktør i Sønderjyske Fodbold, Markus Kristoffer Hansen, glæder sig over den fortsatte og forøgede aftale med Kellmann Design.

– Kellmann Design er en trofast sponsor i Sønderjyske Fodbold, og vi er meget glade for deres store opbakning. De har en stor tro på vores projekt, og det er årsagen til, at de vælger at øge deres sponsorat markant, og det betyder meget for os, at de lokale virksomheder på den måde viser, at vi i Sønderjylland står sammen om Sønderjyske Fodbold, siger Markus Kristoffer Hansen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder