De fire REMA 1000-butikker i Haderslev er gået sammen om et sponsorat af vesttribunen på Sydbank Park, som fremover vil hedde REMA 1000-tribunen.
REMA 1000 bliver frem over en meget synlig sponsor på Sydbank Park.
De fire REMA 1000-butikker i Haderslev er gået sammen om et sponsorat af vesttribunen, så den store langsidetribune nu er iklædt REMA 1000-klæder og vil blive omtalt som REMA 1000-tribunen.
Det er købmændene Jacob Johansen (Sejlstensgyde), Martin Hye-Lang (Christian X’s Vej), Peter Meyer Omby (Simmerstedvej) og Morten Juhl (Erlev Bjerge), der har givet et fælles håndslag for at stå sammen om sponsoratet til Sønderjyske Fodbold.
– Vi står sammen om Sønderjyske Fodbold, og vi står sammen i REMA 1000. Sønderjyske Fodbold giver så meget til byen og landsdelen, og vi vil gerne være med til at give noget igen, så vi kan fastholde klubbens position i toppen af dansk fodbold. Det er vigtigt, at vi alle støtter op om det fælles fodboldprojekt, og derfor har vi i REMA 1000 lavet dette samarbejde, så vi øger og understreger vores opbakning til Sønderjyske Fodbold.
– Sønderjyderne har i stor stil taget REMA 1000 til sig, og særligt i Haderslev er vi godt repræsenteret med fire butikker. Byens fire REMA 1000-butikker er gode til at samarbejde på tværs af butikkerne, for vi er kollegaer og ikke konkurrenter.
– Det gode samarbejde mellem de lokale REMA 1000-butikker understøttes og synliggøres nu med dette markante tribunesponsorat på Sydbank Park, og vi er stolte af, at vi på den måde – skulder ved skulder – kan bakke op om Sønderjyske Fodbold og bidrage til, at byen og landsdelen bliver promoveret, lyder det i en fælles udtalelse fra REMA 1000-købmændene Jacob Johansen, Martin Hye-Lang, Peter Meyer Omby og Morten Juhl.
I Sønderjyske Fodbold glæder salgsansvarlig Ulrik ”Buller” Nielsen sig over tribunesponsoratet med de fire lokale REMA 1000-butikker.
– Med tribunesponsoratet sætter de lokale REMA 1000-butikker en tyk streg under, at de vil Sønderjyske Fodbold og hele Sønderjylland. Det er en unikt samarbejde, de lokale REMA 1000-butikker har indgået, så de sammen kan give en stor og synlig opbakning til vores fælles fodboldprojekt. Vi er meget glade og ydmyge over, at de på den måde har indgået et stærkt samarbejde, så de sammen kan støtte Sønderjyske Fodbold.
– De lokale REMA 1000-butikker får en meget synlig promovering på Sydbank Park, og vi har de seneste par uger gjort vesttribunen klar, så den er iklædt de rigtige REMA 1000-farver til den første kamp i slutspillet. Vi er meget taknemlige for den store støtte, og vi glæder os til et stærkt samarbejde med REMA 1000-butikkerne, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.
De fire REMA 1000-butikker er:
REMA 1000, Sejlstensgyde
REMA 1000, Christian X’s Vej
REMA 1000, Simmerstedvej
REMA 1000, Erlev Bjerge (åbner 11/4)