Vi søger frivillige holdledere til U15-U19-ligaholdene

Sønderjyske Fodbold søger frivillige holdledere til eliteholdene U15-U19.

Vil du gøre en forskel for vores talenter på akademiet og være med til at sikre, at tingene rundt om spillerne og klubben løber rundt, så er det måske noget for dig at blive frivillig holdleder.

Lige nu søger vi frivillige holdledere til vores U15-U19-ligahold.

Typiske arbejdsopgaver som holdleder:

  • Du er med til hjemme- og udekampe
  • Forberedelse før en kampdag (typisk fredage) – blandt andet pakning af kamptøj, rekvisitter og mad
  • Buskoordinering
  • Du skal være en støtteperson for trænere samt spillere på kampdage, træningslejre, stævner osv.
  • Du skal tage imod modstandere ved vores hjemmekampe

Vi tilbyder, at du bliver en del af et stærkt fællesskab, du får en Sønderjyske Fodbold-tøjpakke og to billetter til alle førsteholdets NordicBet Liga-hjemmekampe.

Er du interesseret, eller vil du høre mere om det frivillige arbejde, så kontakt udviklingschef Thomas Kruse på thk@soenderjyskefodbold.dk eller 4022 7388.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder