Ung målmand skriver kontrakt i Sønderjyske Fodbold

Det 17-årige målmandstalent Benjamin Rasmussen har skrevet kontrakt med Sønderjyske Fodbold frem til sommeren 2026.

17-årige Benjamin Rasmussen har netop underskrevet sin første fodboldkontrakt.

Det sønderjyske målmandstalent har underskrevet en aftale, der løber frem til sommeren 2026.

Benjamin Rasmussen er fast målmand for klubbens U19-ligahold og træner jævnligt med hos klubbens førstehold, hvor han også to gange i denne sæson har været udtaget til kamptruppen.

– Det er et velfortjent skulderklap til Benjamin Rasmussen, og kontraktlængden viser også, at det er en spiller, vi tror på på sigt. Han er ambitiøs og har en god indstilling, hvor han kommer til hver eneste træning for at blive bedre, siger akademichef i Sønderjyske Fodbold, Hans Paarup.

Benjamin Rasmussen glæder sig over at have skrevet kontrakt med Sønderjyske Fodbold.

– Jeg er stolt over at have underskrevet min første kontrakt, og jeg er glad for, at klubben viser mig tillid med en lang kontrakt. Jeg er meget opsat på at træne og blive bedre, og det er kun yderligere motiverende med denne kontrakt. Som sønderjyde er det mit store mål på sigt, at det en dag bliver mig, der vogter målet inde på Sydbank Park, siger Benjamin Rasmussen.

Målmanden kom til Sønderjyske Fodbold/HFK via samarbejdsklubberne Sønderborg Boldklub og Gråsten Boldklub. Han går til daglig i 2.G. på Det Blå Gymnasium og er tilknyttet TalentCenter Haderslev.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.