U19-holdet tabte i Odense

I lørdags var U19-holdet i aktion mod OB på udebane, mens både U17 og U15-drengene fik deres kampe mod samme modstander udsat grundet sygdom. 

Akademiets U19-hold tabte 3-0 til OB, og efter kampen var cheftræner Nikolaj Hørby ikke helt tilfreds med indsatsen. 

– Vi endte I for store dele af kampen med at være et andet hold, end det vi gerne ville være på afviklingen af vores gameplan. Vi fik sat et hold, hvor vi tillod at for få af spillerne kunne gøre arbejdet både med og mod bolden. Her skal vi klart forvente en større indsats væk fra bolden af os selv.

U19-drengene var bagud 2-0 ved pausen, og selvom holdet forsøgte at svare igen, så var det OB, der i anden halvleg kunne lukke kampen med en scoring til 3-0.

U19-holdet skal allerede i aktion igen på torsdag, hvor FC Nordsjælland venter på udebane, mens U15 drengene lørdag møder AGF på hjemmebane. U17-talenterne skal først i aktion 1. april, når Brøndby IF kommer til Haderslev. 

OB – Sønderjyske/HFK 3-0 (2-0)  

Startopstilling:  Marcus Ryu Alstrup – Magnus Quisgaard Gaunsbæk, Nikolai Jacobsen, Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Anders Bergholt Pedersen, Simon Maass, Mostaffa Rabia Yassin, Kristoffer Jørgensen, Mads Nielsen, Carl-Emil Iwersen, Tinus Solomon Gripping Olesen. 

Bænken: Dmytro Kosach, Blend Istrefi, Matti Geffen, Sebastian Escobar Jensen, Oliver Cafnik-Theill, Valentyn Napuda. 

Del denne nyhed:

Seneste nyheder