Der er udtaget 22 spillere til premierekampen på AL Sydbank Park, hvor vi i dag 14.00 tager imod FC Midtjylland. Fire spillere kan få debut i den lyseblå trøje.
Søndag 14.00 er der atter 3F Superliga-fodbold i Sønderjylland, når vi hjemme på AL Sydbank Park tager imod FC Midtjylland.
Der er udtaget en trup på 22 spillere til premierekampen, hvor der er fire mulige debutanter iblandt.
De nytilkomne Mathias Olesen, Omran Khatar, Ismail Seydi og David Frimpong er blandt de udvalgte, som Fatah Abdirahman har med til sin første 3F Superliga-kamp som cheftræner.
Vi har døjet med nogle skader og skavanker i opstarten og må til premieren blandt andre undvære Andreas Oggesen, Pachanga Kristensen og Tobias Klysner, der forventes ude i en kortere periode.
Vi håber, at sønderjyderne vil valfarte til AL Sydbank Park i dag, men er du forhindret, kan kampen også følges på TV 2 Sport X, TV 2 Play og Liga på P4.
Hent din billet til kampen her.
Truppen mod FCM:
1 Nicolai Flø
3 Simon Wæver
4 Daniel Grétarsson
5 Magnus Jensen
6 Rasmus Vinderslev
7 Sefer Emini
8 Mohamed Cherif
9 Matthew Hoppe
10 Mathias Olesen
11 Alexander Lyng
12 Maxime Soulas
13 Dalton Wilkins
15 Lirim Qamili
16 Marcus Bundgaard
18 Omran Khatar
23 Ebube Duru
24 Olti Hyseni
28 Anders Bergholt
29 Albert Rrahmani
30 Gustav Wagner
31 Ismail Seydi
32 David Frimpong





