Tre testkampe: Sommerbold i Sønderjylland

Sønderjyske Fodbold spiller tre træningskampe som optakt til den kommende sæson. Alle kampene bliver spillet i Sønderjylland, hvor vi ser frem til at gæste vores samarbejdsklubber.

Der bliver rig mulighed for at se forberedelserne til den kommende sæson på nærmeste hold, når Sønderjyske Fodbold tager på sommertogt i landsdelen.

Sønderjyllands fodboldflagskib lægger til havn hos vores samarbejdsklubber Egen UI, FC Sydvest og Aabenraa Boldklub, hvor der alle steder er spændende træningskampe på plakaten.

Den 30. juni er vi på besøg hos Egen UI på Als, hvor vi møder svenske Landskrona BoIS, som vi også testede mod i vinter. Den 8. juli møder vi Silkeborg IF på FC Sydvests bane i Tønder. Og den 14. juli gæster vi Aabenraa Boldklub, hvor vi møder Esbjerg fB på Aabenraa Stadion.

Vi glæder os til igen at komme ud i landsdelen og sammen med samarbejdsklubberne skabe nogle gode oplevelser for sønderjyderne.

Vi kommer med en slagkraftig trup til kampene, og rundt om banen vil hyggen være i højsædet med pølser på grillen, og spillerne vil til hver kamp sparke 50 gratis Select-fodbolde ud til de ferieglade børn på lægterne.

Tak til vores samarbejdsklubber for at gøre disse kampe muligt. Vi glæder os til at komme ud i landsdelen og møde de lyseblå fans rundt om i Sønderjylland.

Vi udsender naturligvis mere information om kampene, når vi kommer tættere på, men allerede nu kan I sætte et stort kryds i feriekalenderen.

Træningskampe:
30. juni i Egen: Sønderjyske Fodbold – Landskrona BoIS
8. juli i Tønder: Sønderjyske Fodbold – Silkeborg IF
14. juli i Aabenraa: Sønderjyske Fodbold – Esbjerg fB

Del denne nyhed:

Seneste nyheder