Hele Sønderjylland står sammen om Sønderjyske Fodbold. Over Jerstal FK, Bevtoft UIF og Vedsted UF er nye medlemmer af Sønderjyske Fodbold-familien, som nu består af 54 samarbejdsklubber fordelt ud over hele landsdelen.
Vi er sammen om Sønderjyske Fodbold.
Sønderjyske Fodbold er for hele Sønderjylland, og det understøttes ikke mindst af de mange samarbejdsklubber i landsdelen.
Seneste medlemmer af Sønderjyske Fodbold-familien er Over Jerstal FK, Bevtoft UIF og Vedsted UF, og dermed er vi oppe på i alt 54 samarbejdsklubber.
Udviklingschef i Sønderjyske Fodbold, Thomas Kruse, byder Over Jerstal FK, Bevtoft UIF og Vedsted UF velkommen og glæder sig til samarbejdet.
– Som med alle vores andre samarbejdsklubber handler det om, at vi skal være fælles om fodbolden i landsdelen. Det er et landsdelsprojekt, hvor vi har fokus på både at løfte breddefodbolden, semieliten og elitefodbolden blandt vores børne- og ungdomsfodboldspillere. Dette gør vi gennem gratis træneruddannelse, trænerdage samt Sønderjyske Fodbold ATK+Center og Sønderjyske Fodbold Børne Akademi for blot at nævne nogle af vores tiltag, siger Thomas Kruse.
Velkommen til Over Jerstal FK, Bevtoft UIF og Vedsted UF.