Tinus Olesen udtaget til U18-landsholdet

Sønderjyden Tinus Olesen er udtaget til det danske U18-landshold.

Tinus Olesen skifter for en stund den lyseblå Sønderjyske Fodbold-trøje ud med den røde-hvide nationaldragt.

Den 17-årige offensivspiller, der debuterede på vores førstehold i efteråret, er udtaget til det danske U18-landshold, hvor den nye landstræner Morten Eskesen netop har udtaget sit første landshold.

Tinus Olesen er foreløbig noteret for seks ungdomslandskampe – to for U16 og fire for U17.

På U18-landsholdet møder sønderjyden en gammel kending, da også hans tidligere klubkammerat i Hadeslev FK, Julius Beck, er udtaget.

Olesen, Beck og det øvrige U18-landshold rejser til Spanien, hvor de møder Norge (22/3), Tjekkiet (25/3) og Spanien (28/3)

Tillykke med udtagelsen og held og lykke i rødt og hvidt.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder