Talentnyt: Vi manglede det sidste i øv-weekend

Både U17 og U19 kunne dufte point i weekenden mod OB, men der var ikke point til os. U15 havde en svær kamp i Løjt, og heller ikke her var der gevinst.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

Foråret er i gang, og for U15, U17 og U19 ventede OB i weekenden. To hjemmekampe og en på udebane var på menuen – Desværre uden gevinst.

U15
HFK – OB 1-5 (0-2)
Vores målscorer:

Jeppe Hedemann Schøler 78′

Vores U15-drenge led et ærgerligt nederlag i sæsonpremieren sidste weekend, og desværre blev det ikke til point i andet forsøg, da man gik på banen lørdag i Løjt til mødet med OB. Fynboerne tog de tre point gennem en sejr på 5-1.

Første halvleg blev svær, hvor tingene ikke rigtig ville lykkedes, og vi var nede med 2-0 ved pausen. I anden halvleg så det bedre ud, og vi var mere på bolden og fik skabt nogle fornuftige tilbud. Jeppe Hedemann Schølers træffer blev dog vores eneste, mens fynboerne fik øget yderligere og tog sejren.

Lørdag den 15. marts skal U15 i aktion igen i Haderslev, når vi på kunstgræsset i sydbyen får besøg af AGF.

U17
Sønderjyske Fodbold/HFK – OB 1-2 (0-2)
Vores målscorer:

Victor Grønhøj Nissen 79′

U17 havde også besøg af OB på kunstgræsset i Løjt, og her blev det desværre heller ikke til point, da gæsterne tog sejren på 2-1 med hjem.

Vi indledte fornuftigt, uden at det dob blev helt farligt. OB straffede os med en flot scoring på langskud, og frem mod pausen fik de scoret yderligere en gang fra nært hold. Det sikrede 2-0 til fynboerne ved halvtid.

Trods en svær start på anden halvleg fik vi kæmpet os godt tilbage, og Victor Grønhøj Nissen fik reduceret efter hjørnespark. I den sidste halve time kunne vi dufte point og havde flere store chancer, men det forblev lige ved og næsten lørdag.

U17 skal først i aktion igen den 29. marts, når Lyngby gæster kunstgræsset i Løjt.

U19
OB – Sønderjyske Fodbold 1-0 (1-0)

Vores U19-drenge var allerede i aktion om fredagen, og modsat de to andre mandskaber, stod den på udekamp mod OB i Ådalen i Odense. Her blevd et til et snævert nederlag på 1-0.

Første halvleg blev en ret lige affære, hvor vi manglede det sidste. OB havde de største tilbud, og kort før pausen kom de foran på et hjørnespark.

I anden halvleg så vi rigtig godt ud, og det lykkedes at skubbe OB-holdet langt tilbage. Blandt andet havde vi et forsøg på stolpen, men bolden ville ikke ind, og så blev det heller ikke her til point på tavlen, selvom vi kæmpede bravt.

U19 spiller næste gang lørdag den 29. marts. Her kommer Lyngby forbi Løjt.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.