René Dahl Andersen leverede et fremragende foredrag, da han i sidste uge gæstede Fuglsang Loungen, hvor omkring 120 sponsorer havde taget imod den gratis invitation til et krimi-foredrag.
I Sønderjyske Fodbold har vi gennem foråret budt på flere store oplevelser for vores sponsorer, og i sidste uge var der er særdeles spændende foredrag på plakaten, da René Dahl Andersen gæstede Fuglsang Loungen på Sydbank Park.
Omkring 120 sponsorer havde taget imod invitationen til et gratis foredrag med den tidligere narkobetjent og undercover-agent, som lige nu er aktuel i TV 2-dokumentaren ”Én gang narkostrømer”.
I to timer fortalte han med stor indlevelse om livet blandt de hårdeste hunde i narkoenheden, og der var efterfølgende stor tilfredshed med det meget spændende krimi-foredrag.
I Sønderjyske Fodbold takker vi for fremmødet til endnu et spændende sponsor-arrangement.
Selv om sæsonen nu er slut, dyrker vi stadig netværket. Den 16. juni fylder vi spillerbussen med 70 sponsorer, der drager til Parken og EM-kvalifikationskampen mod Nordirland.
Kontakt Ulrik ”Buller” Nielsen på un@soenderjyskefodbold.dk, hvis du vil høre mere om landskampsturen.