Sønderjyske Fodbold donerer Grétarssons trøje til Hjertegaven

Sønderjyske Fodbold støtter Hjertegaven med en matchworn Daniel Grétarsson-trøje, der bliver solgt på auktion den 2. december, hvor pengene går til julehjælp til trængte familier.

Siden 2011 har store og små virksomheder samt private i Haderslev Kommune stået sammen om at hjælpe kommunens trængte børnefamilier.

Traditionen tro støtter Sønderjyske Fodbold også op om Hjertegaven, hvor hovedformålet er at hjælpe de familier, der har svært ved at give deres børn den jul, de fortjener.

Vi har doneret en Daniel Grétarsson-trøje, der kommer på Hjertegavens store auktion den 2. december.

Islændingen brugte trøjen, da Sønderjyske Fodbold i fredags slog Næstved Boldklub med 4-1, og den er naturligvis ikke blevet vasket, så det er en helt autentisk trøje med en duft af mand og diverse brugsspor. Trøjen er desuden signeret af Grétarsson.

Vi håber, at trøjeauktionen vil indbringe et flot beløb til Hjertegaven.

Auktionen løber af stablen lørdag den 2. december fra klokken 10.00 på Hjertegavens Facebook-side (følg dette link til Hjertegavens side). Så kan du nå det, inden vi spiller kamp mod Hillerød Fodbold klokken 13.00.

Tak til Hjertegaven for det hjertelige initiativ.

På billedet ses Dennis Mandrup Jørgensen fra Røde Kors-butikken i Haderslev sammen med Daniel Grétarsson.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.