På grund af det store snefald i Nordjylland tidligere på ugen bliver søndagens NordicBet Liga-kamp mod Vendsyssel FF flyttet til JYSK Park i Silkeborg. Kamptidspunktet – søndag 14.00 – fastholdes.
Kong Vinter har flyttet søndagens NordicBet Liga-kamp mod Vendsyssel FF.
Tidligere på ugen var der massivt snefald i Nordjylland, og det påvirker nu søndagens kamp, der skulle være spillet på Nord Energi Arena i Hjørring.
Kampen skal i stedet spilles på JYSK Park i Silkeborg. Kamptidspunktet – søndag klokken 14.00 – vil blive fastholdt.
Vi orienterer senere om, hvad flytningen får af betydning for billetter.