Skousen Haderslev vender tilbage som sponsor i Sønderjyske Fodbold.
Skousen Haderslev er igen en del af det stærke netværk omkring Sønderjyske Fodbold.
Efter nogle sæsoner, hvor sponsoratet var sparket til hjørne, har Skousen Haderslev valgt igen at støtte op om Sønderjyske Fodbold.
Indehaver af Skousen Haderslev, Carsten Rossen Kulmbak, glæder sig over at være tilbage i netværket omkring Sønderjyske Fodbold.
– Efter en pause, hvor vi følte, engagementet omkring fodbolden var gået i stå, føler vi nu, det er tid til at komme tilbage. Sønderjyske Fodbold er igen blevet synlige, og den offentlige positive omtale af de mange nye initiativer gør, at vi igen er klar til at bakke op om projektet. Vi glæder os over at være tilbage på Sydbank Park og ser frem til mange gode oplevelser, siger Carsten Rossen Kulmbak.
Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over, at en gammel kending vender tilbage.
– Sønderjyske Fodbold er igen i øjenhøjde med sønderjyderne, og det betyder naturligvis meget for vores samarbejdspartnere. Derfor er vi også meget glade og taknemlige, når vores tidligere sponsorer kommer tilbage til Sønderjyske Fodbold-familien, fordi de kan se, at klubben bliver drevet ordentligt og med hårdt arbejde og ydmyghed. Vi glæder os over, at Skousen Haderslev er tilbage på Sydbank Park, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.