Se guiden: Kom tidligt på Sydbank Park på søndag mod Brøndby IF

Her følger praktisk information i forbindelse med søndagens kamp, hvor vi sammen kan sørge for, at der kommer et ekstra godt flow ved indgangene til Sydbank Park.

Vi bliver mange på Sydbank Park på søndag, så vi anbefaler, at du kommer tidligt på stadion, så vi undgår en prop ved indgangene lige før kickoff.

Vi opfordrer desuden til, at jer, der ikke kommer langvejs fra, lader bilen stå. Der er meldt godt vejr, så tag gerne cyklen eller turen på gåben.

Kampen mod Brøndby IF starter klokken 16.00, og dørene åbner 14.30, hvor der fra start er god aktivitet i 3F Fanzonen bag stemningsafsnittet – bl.a. med bingo 14.40 og L:Ron:Harald-koncert 15.00.

Hvis der er lang kø ved hovedindgangen, kan du ofte med fordel benytte indgangen på Louisevej – midt på Rema 1000-tribunen. Denne indgang kan bruges til alle hjemmeholdets tribuner, og det gælder både billetter og sæsonkort.

Udebaneafsnittet og alle siddepladser er udsolgte, og der er kun ståpladsbilletter tilbage til hjemmeholdets afsnit.

Vi opfordrer til, at du køber billetter online (her).

Hvis der ikke er udsolgt på kampdagen, kan der også købes billetter i billetvognen, der står placeret tæt på hovedindgangen.

Vi glæder os til en stor dag på Sydbank Park med masser af lyseblå fans på lægterne.

Se også denne video, hvor maskotten Absalon viser fif til en hurtigere entré til Sydbank Park:

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.