Samarbejdsklubben Tønder SF blev hyldet på Sydbank Park

Vores samarbejdsklub Tønder SF blev lørdag transporteret i spillerbussen til Sydbank Park, hvor de blev forkælet og hyldet.

Lørdag var det Tønder SF, der lånte vores spillerbus og blev transporteret til og fra Sydbank Park.

Christoffer Remmer og Maxime Soulas var med på turen og underholdt spillerne undervejs med bankospil og røverhistorier.

Inden kampstart gik Tønder SF-spillerne en æresrunde på Sydbank Park, og i pausen blev der udvekslet trøjer som et symbol på det stærke sønderjyske samarbejde.

Tak for besøget til Tønder SF og tak for det gode samarbejde.

Vi glæder os allerede til foråret, hvor en ny samarbejdsklub skal forkæles med en tur i spillerbussen og en stor oplevelse på Sydbank Park.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder