Mandag den 4. september er sæsonkortholdere og sponsorer inviteret til en stor informationsaften i Fuglsang Loungen på Sydbank Park.
Vi er sammen om Sønderjyske Fodbold, og mandag den 4. september rykker sæsonkortholdere og sponsorer tættere sammen, når vi holder en stor informationsaften i Fuglsang Loungen på Sydbank Park.
Vi har sammensat et særdeles spændende program til vores trofaste støtter. Ejerne vil fortælle om det første år i klubben. Sportsdirektør Esben Hansen vil sætte ord på transfervinduet, der lukker i denne uge. Cheftræner Thomas Nørgaard vil give en sportslig status. Og du kan møde flere af vores nye spillere, der er kommet til klubben denne sommer.
Alle sæsonkortholdere og sponsorer har i dag modtaget en invitation med link til tilmelding. Hvis du mod forventning ikke har modtaget invitationen, kan du rette henvendelse til administrationschef Niels Esbensen på nje@soenderjyskefodbold.dk.