Vi fortsætter serien Rundt om akademiet, hvor vi sætter fokus på nogle af de mennesker, der hver dag arbejder tæt på Sønderjyske Fodbolds unge spillere. Denne gang er det U17-cheftræner Daniel Ghorbany, der fortæller om arbejdet med at udvikle spillerne – både som fodboldspillere og som mennesker.
Af Marcus Bonde
mbo@soenderjyskefodbold.dk
At skabe de rette rammer
For Daniel handler trænerrollen først og fremmest om at skabe de rammer, der giver spillerne mulighed for at tage det næste skridt.
-Min vigtigste opgave som U17-cheftræner er først og fremmest at skabe de bedst mulige rammer for spillernes udvikling, så de kan begå sig på U19 – både som fodboldspillere og som mennesker.
U17 er samtidig en fase, hvor spillerne skal begynde at tage mere ansvar for deres egen udvikling.
-Derfor handler det for mig om at udfordre dem, stille krav til dem og samtidig give dem tryghed til at turde fejle og lære.
Det kræver også en stærk kultur omkring holdet.
-Jeg vil gerne have, at gruppen kendetegnes ved en stærk kultur, hvor vi arbejder hårdt for hinanden og har høje ambitioner på både egne og holdets vegne. Det skal være en gruppe, der er modig på banen, tager ansvar og har en stor lyst til at blive bedre hver eneste dag.
Den hele spiller
Ingen U17-spillere udvikler sig på præcis samme måde. Derfor er det vigtigt at se på den enkelte spiller og ikke kun på holdet som helhed.
-Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at U17-spillere udvikler sig meget forskelligt. Derfor prøver jeg ikke at putte alle ned i den samme kasse. Nogle er langt fremme fysisk, andre mentalt, og nogle har måske allerede et højt teknisk niveau. Vores opgave er at hjælpe den enkelte spiller med at tage det næste skridt.
For Daniel handler udvikling samtidig om at lære spillerne selv at forstå spillet og tage ansvar.
-De skal ikke bare have svarene fra os trænere, men også lære selv at forstå spillet, træffe beslutninger og håndtere både succeser og modgang.
Det er dog ikke kun på banen, at spillerne skal udvikle sig.
-Jeg vil gerne have, at de kommer til træning med lyst til at blive bedre, men også med en forståelse for, at udvikling ikke altid går lige opad. Der vil være perioder, hvor tingene er svære, og det er også en del af det at blive en bedre spiller og et mere modent menneske.
Derfor er relationen mellem spiller og træner også central.
-Man skal kunne stille krav til dem og samtidig have en god relation, hvor de føler, at vi vil dem det bedste.
Arbejdet udenfor træningsbanen
En stor del af arbejdet med U17-spillerne foregår uden for selve træningen.
-Selve træningen er selvfølgelig vigtig, men meget af udviklingen sker faktisk i alt det omkringliggende. Det kan være individuelle samtaler, feedback efter træning og kamp, opfølgning på den enkelte spillers udvikling eller bare det at have en god dialog med spillerne i hverdagen.
Spillerne skal også lære, at livet som fodboldspiller handler om mere end de 90 minutter på banen.
-Jeg bruger også meget tid på at lære spillerne at tage ansvar for deres egen hverdag – søvn, kost, restitution, skole og generelt det at være professionel omkring det at være fodboldspiller.
Og netop det mentale kan fylde mere, end man måske lige ser udefra.
-U17-spillere kan opleve perioder med stor fremgang, men også perioder hvor de er frustrerede, ikke spiller så meget eller føler, at udviklingen står stille. Der er det vigtigt, at vi som trænere er tæt på dem og hjælper dem med at holde perspektivet.
Unge mennesker i udvikling
Det er også de store forandringer, der gør U17 til en særlig spændende alder at arbejde med.
-Det, jeg synes er rigtig spændende ved U17, er, at man arbejder med spillere, som er midt i en kæmpe udvikling. Man kan virkelig se, hvordan de på kort tid flytter sig – både som spillere og som mennesker. Det synes jeg er enormt motiverende som træner.
Spillerne begynder samtidig at få deres egen mening om fodbold og tage mere ansvar.
-De stiller flere spørgsmål, udfordrer nogle gange de ting, vi siger, og begynder selv at tage mere ansvar. Det kan selvfølgelig give nogle diskussioner undervejs, men jeg synes faktisk, det er noget af det, der gør det spændende.
For Daniel er det et særligt øjeblik, når spillerne ikke længere bare gør, hvad de får besked på, men begynder selv at forstå hvorfor.
-For mig er det fedt, når en spiller begynder selv at forstå, hvorfor vi gør tingene, i stedet for bare at gøre dem, fordi træneren siger det.
Det er i sidste ende også det, Daniel håber, spillerne tager med sig videre fra U17.
-Hvis en spiller forlader U17 og tænker: ’Jeg ved godt, hvad jeg skal arbejde med, jeg ved hvordan jeg gør det, og jeg har lyst til at gøre det’ – så synes jeg, vi har gjort et godt stykke arbejde.
For selv om ingen kan vide præcis, hvor spillerne ender, er muligheden for at være en del af deres udvikling noget af det, der gør trænerrollen meningsfuld.
-Det er nok også det, jeg synes er det fedeste ved U17: Man ved ikke helt, hvor spillerne ender, når man starter sammen. Men man har muligheden for at være med til at forme deres vej og give dem nogle værktøjer, som de kan tage med sig videre.
Udviklingen sker hver dag på træningsbanerne – men den kan også opleves, når akademiholdene går på banen. Og netop nu er der god grund til at holde øje med Sønderjyske Fodbolds unge talenter, som leverer imponerende resultater på tværs af flere årgange.
Så hold øje med, hvornår akademiholdene spiller næste gang, og kom forbi og oplev potentielt kommende Sønderjyske Fodbold profiler i aktion.
