Fem af vores spillere vil til søndagens kamp mod Randers FC bære et Veteran Match-logo på brystet af spillertrøjerne, der efterfølgende vil komme på auktion hos Odendo.
Over 100 veteraner vil være på plads, når vi søndag 14.00 tager imod Randers FC på AL Sydbank Park.
Kampen er udvalgt som Veteran Match, og det betyder, at fem af vores spillere vil bære et særligt Veteran Match-logo på brystet af spillertrøjerne, der efterfølgende vil komme på auktion hos Odendo.
Pengene fra trøjesalget går til DIF Soldaterprojekts “Safe Zones” og “Family Zones”, som er træningsfællesskaber for veteraner og politifolk med fysiske og psykiske mén samt deres pårørende.
Vi vil efter Randers-kampen dele et link, hvor du kan gå ind og byde på trøjerne.





