Forsia Forsikring med hovedsæde i Aabenraa forlænger samarbejdet med Sønderjyske Fodbold.
Et stærkt samarbejde handler om mere end blot synlighed. Det handler også om relationer, fælles værdier og om at være en del af et stærkt lokalt og regionalt fællesskab. Derfor er vi hos Sønderjyske Fodbold stolte over, at Forsia Forsikring har valgt at forlænge samarbejdet.
Forsia Forsikring fortsætter med et eksponeringssamarbejde med Sønderjyske Fodbold, og dermed vil Forsia Forsikring også fremover være synlig i forbindelse med klubbens aktiviteter og kampe på AL Sydbank Park.
– Vi er både glade og stolte over, at Forsia Forsikring har valgt at forlænge samarbejdet med Sønderjyske Fodbold. Det er altid en stor tilfredsstillelse, når en eksisterende samarbejdspartner vælger at fortsætte relationen, for det er et tydeligt udtryk for, at de kan se værdien i samarbejdet og den eksponering, vi kan tilbyde, siger salgskoordinator i Sønderjyske Fodbold, Rikke Witt-Frost.
Hun glæder sig samtidig over, at Forsia Forsikring fortsat ønsker at være en del af den lyseblå familie.
– Vi arbejder hele tiden på at skabe stærke og værdifulde samarbejder for vores partnere, og her er det vigtigt for os, at relationen udvikler sig over tid. Forsia Forsikring har været en god samarbejdspartner, og vi sætter stor pris på den fortsatte opbakning til klubben. Vi ser frem til at bygge videre på samarbejdet, siger Rikke Witt-Frost.
Hos Forsia Forsikring er der også glæde over det fortsatte samarbejde med Sønderjyske Fodbold.
– Vi er stolte over at kunne forlænge vores samarbejde med Sønderjyske Fodbold og fortsat bakke op om klubben. Vi oplever, at samarbejdet giver god mening for os, og vi ser frem til endnu en periode, hvor vi kan være synlige sammen med Sønderjyske Fodbold, siger Bernadette Sparrevohn, der er kommunikation- og marketingdirektør i Forsia Forsikring.
Sønderjyske Fodbold takker Forsia Forsikring for den fortsatte opbakning – og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.





