Optakt: 120 minutters hård fodbold venter mod Landskrona

Der venter en hård kamp fredag eftermiddag mod Landskrona BoIS, hvor der skal spilles to gange 60 minutter.

Fredag klokken 15.00 gælder det årets tredje træningskamp, når vi møder Landskrona BoIS i Skåne.

Vi har mødt svenskerne to gange tidligere i de seneste opstarter – med et nederlag og en sejr til følge – og det plejer at være gode og brugbare træningskampe mod holdet fra Superettan.

– Det bliver en spændende kamp mod et hold, som vi har mødt nogle gange efterhånden, og som altid udfordrer os med og uden bold, siger assistenttræner Lasse Frølund.

– Vi har fået nogle svar i kampene mod Slavia Prag og Viborg FF, hvor der er nogle ting, vi skal se, om vi kan gøre bedre mod Landskrona.

Kampen spilles som to gange 60 minutter, så der er udsigt til flere kampminutter til spillerne, end der har været i de første kampe.

– Nu kommer de fleste spillere lidt tættere på de 90 minutter. Vi er kommet nærmere sæsonstarten, så det kan man se i den kamp, siger Lasse Frølund.

Vi liveopdaterer fra kampen mod Landskrona på Twitter og følger op med referat og reaktioner på hjemmesiden.

Se hele interviewet med Lasse Frølund her:

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.