Sønderjyden Olti Hyseni fra akademiets U17-ligahold debuterede søndag på U16-landsholdet og scorede to mål mod Saudi Arabien.
Sikke en debut i rødt og hvidt!
Olti Hyseni fik søndag aften sin landsholdsdebut, da U16-landsholdet mødte Saudi Arabien, og sønderjyden førte an med to mål.
Han gjorde det til 1-0 efter en god halv time, da han sikkert udplacerede målmanden, og ti minutter senere scorede han til 2-0 på et straffespark begået mod ham selv.
Efter 52 minutter – ved stillingen 5-0 – forlod Hyseni banen efter en meget vellykket debut.
Danmark endte med at vinde kampen med hele 7-0.
Et stort tillykke med landsholdsdebuten og -målene til Olti Hyseni.
Også et stort skulderklap til trænere og vores samarbejdsklub Sønderborg Boldklub, hvor Hyseni spillede, inden han kom til akademiet i Sønderjyske Fodbold som U13-spiller.