Østergaard Byg, der har været en trofast sponsor i Sønderjyske Fodbold i mange år, har forlænget sin aftale med klubben.
Østergaard Byg har været med til at skabe et stærkt fundament i Sønderjyske Fodbold gennem mange år, og den lokale murervirksomhed har nu valgt at forlænge sin aftale som eksponeringssponsor i klubben.
– For Østergaard Byg giver det rigtig god mening at være sponsor i Sønderjyske Fodbold. Vores sponsorat er både en støtte til klubben, men vi gør det også som en del af vores markedsføring. Vi oplever ofte, at vores bandereklame på Sydbank Park bliver bemærket, siger direktør i Østergaard Byg, Jakob Østergaard Hansen.
Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, UIrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over forlængelsen med Østergaard Byg.
– Vi er altid glade, når trofaste sponsorer forlænger, og Østergaard Byg har bakket op i mange år. Det er et godt eksempel på en virksomhed, der bakker op med både hjerte og hjerne, og vi er glade for, at vi kan give noget tilbage til vores samarbejdspartnere, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.