Nyt koncept: Bliv point-sponsor til AaB-kampen

Nu skal vi have fyldt Sydbank Park. Du kan hjælpe os på vej ved at blive point-sponsor i Sønderjyske Fodbold i forbindelse med topkampen mod AaB. Du får som virksomhed en række eksklusive fordele, men betaler kun, hvis holdet henter point.

Der bliver knald på, når vi fredag den 15. september tager imod AaB på Sydbank Park.

Vi har brug for et gyngende Sydbank Park med masser af sønderjyder på lægterne, når vi tager imod de nordjyske Superliga-nedrykkere. Det er Syd mod Nord, og der er lagt op til en drabelig fight.

Spillerne har præsteret stort på banen, og der er brug for, at alle bakker op om holdet og hjælper spillerne på den fælles mission. Vi er sammen om Sønderjyske Fodbold, og vi er sammen i kampen for oprykning.

Som et nyt initiativ får din virksomhed mulighed for at lave et ekstraordinært point-sponsorat med en række eksklusive fordele. Tilbuddet gælder både til nuværende sponsorer og virksomheder, der endnu ikke er en del af Sønderjyske Fodbold-familien.

Konceptet er enkelt: Du køber en lille eller stor pakke, og beløbet afhænger af, hvordan det går på banen. Skulle vi – mod forventning naturligvis – tabe kampen, får du alle fordelene helt og aldeles gratis.

Pakkerne indeholder:

POINT-SPONSOR LILLE PAKKE:
10 fribilletter til AaB-kampen
10 pølsekort
10 øl/sodavandskort
1 plads til en Champions League-kamp i Parken, hvis vi vinder
2 pladser til Meet&Greet med vores spillere efter AaB-kampen, hvis vi vinder
Pris: 2.000 kr. pr. point (gratis ved nederlag)

POINT-SPONSOR STOR PAKKE:
20 fribilletter til AaB-kampen
20 pølsekort
20 øl/sodavandskort
2 pladser til en Champions League-kamp i Parken, hvis vi vinder
4 pladser til Meet&Greet med vores spillere efter AaB-kampen, hvis vi vinder
Pris: 4.000 kr. pr. point (gratis ved nederlag)

Kontakt salgsansvarlig Ulrik ”Buller” Nielsen på un@soenderjyskefodbold.dk, hvis du vil være point-sponsor eller høre mere om konceptet.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder