Masser af aktivitet på Sydbank Park inden topbraget

Før lørdagens NordicBet Liga-kamp mod Hvidovre IF er der konkurrencer, autografskrivning og Happy Half Hour. Dørene til Sydbank Park åbnes en time før kampstart.

Med ti point i fire slutspilskampe har vi fået en stærk start på slutspillet, og som belønning for de gode resultater spiller vi lørdag eftermiddag et rigtigt topbrag på Sydbank Park, hvor vi kan tage endnu en luns af forspringet op til Hvidovre IF.

Kampen starter klokken 13.00, og der vil som altid være godt gang i aktiviteterne i Reick Møbler-boldgaden under Pro Tech CNC-tribunen.

Fra klokken 12.00, når dørene åbner, og frem til klokken 12.35 er der aktiviteter med blandt andet konkurrencer og autografskrivning.

I boderne vil der være Happy Half Hour fra klokken 12.00 til 12.30 – køb én øl eller sodavand og få to til samme pris.

Der vil være spændende konkurrencer, hvor man kan vinde tre Circle K-fodbolde, ølkort og pølsekort samt Kristófer Kristinssons originale udebanetrøje fra sidste sæson.

Der kommer også en spiller fra førsteholdstruppen forbi fra klokken 12.10 til 12.30 til interview, fotografering og autografskrivning.

Klokken 12.35 er der præmieoverrækkelse fra nogle af konkurrencerne fra scenen (vinderne skal være til stede), hvorefter vi skal ind på stadion og bakke op om holdet.

Hvis du gerne vil på stadion, inden dørene åbner klokken 12.00, kan du allerede fra klokken 10.00 varme op til kampen i fanlokalet under Davidsen-tribunen.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en forhåbentligt ny sjov eftermiddag på Sydbank Park.

Køb din billet til kampen her.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder