Kløve og Björklund uddelte bolde på fodboldskole

Troels Kløve og Lukas Björklund var i dag forbi DBU Get2 Fodboldskole i Haderslev, hvor de fortalte om livet som fodboldspillere og uddelte gratis Select-fodbold.

Den gode træning i DBU Get2 Fodboldskole i Sydbyen i Haderslev blev afbrudt for en stund tirsdag formiddag.

Her kom Sønderjyske Fodbold-spillerne Troels Kløve og Lukas Björklund nemlig forbi for at hilse på.

De fortalte de omkring 40 unge fodboldskolebørn om livet som fodboldspillere, og efter en god halv times snak med mange gode og sjove spørgsmål havde spillerne en lille overraskelse med til børnene.

Kløve og Björklund uddelte nemlig Select-fodbolde til alle og skrev friske autografer på dem, så alle fodboldskolebørnene kunne få et godt minde med sig hjem.

Det er fodboldskoleleder Teddy Pedersen, der havde spurgt Sønderjyske Fodbold, om klubben ville møde op og hilse på.

Han forklarer, at DBU Get2 Fodboldskole er et godt sommerferietilbud, hvor det først og fremmest er fællesskabet, der er i fokus.

– Det er skønt at se de mange glade børn på fodboldskolen, og vi ser hvert eneste år, at de bliver skabt nye kammeratskaber på kryds og tværs. Det er noget, de kan tage med sig videre, når fodboldskolen er slut. Vi har også et håb om, at det giver smag på mere for de børn, der ikke i forvejen er tilknyttet en idrætsklub, siger Teddy Pedersen.

Læs mere om DBU Get2 Fodboldskole her (link).

Del denne nyhed:

Seneste nyheder