Vores hjemmekamp mod Hobro IK er flyttet fra lørdag den 4. november til fredag den 3. november. Dermed venter der endnu et fredagsbrag på Sydbank Park.
Hjemmekampen mod Hobro IK er rykket én dag frem.
Kampen mod nordjyderne på Sydbank Park er rykket fra lørdag den 4. november til fredag den 3. november klokken 19.00.
Hvis du allerede har købt billet til kampen, gælder denne fortsat.
Årsagen er, at en Superliga-kamp er rykket den anden vej – fra fredag til lørdag – og vi har dermed byttet plads, så der fortsat tilbydes en tv-kamp om fredagen, og det bliver dermed os i bedste sendetid.
Ændringen betyder, at vores tre næste hjemmekampe er fredagskampe.
Vi spiller fredag den 20. oktober mod Kolding IF, fredag den 3. november mod Hobro IK og fredag den 24. november mod Næstved Boldklub.
Vi slutter året af med en hjemmekamp lørdag den 2. december mod Hillerød Fodbold.
Vores turneringsplan er opdateret under ”Kampplan” på hjemmesiden og hos DBU.