Grétarsson og Ingason i aktion for Island

Daniel Grétarsson fik fuld spilletid i begge Islands landskampe i USA, mens Kristiall Ingason kom ind i begge kampe. Spillerne vender nu retur og tilslutter sig opstarten i Sønderjylland.

Daniel Grétarsson og Kristall Ingason har ikke deltaget i vores træningslejr i Portugal, men begge islændinge har alligevel fået godt med kampminutter i benene her i den spæde opstart.

Grétarsson og Ingason har været af sted med det islandske A-landshold fra den 10. januar, hvor de har været i træningslejr i Miami, og det er også blevet til to træningskampe mod Guatemala og Honduras.

I den første kamp mod Guatemala vandt Island 1-0, og Daniel Grétarsson var i aktion i hele kampen, mens Kristall Ingason kom ind i pausen.

I den anden kamp, der blev spillet natten til torsdag, vandt Island 2-0 over Honduras. Her var der igen 90 minutter til Grétarsson, mens Ingason fik de sidste 10 minutter på banen.

Islands træningslejr slutter i dag, og begge spillere kan nu vende retur til Sønderjylland og starte træningen op sammen med resten af holdet, der vender hjem fra Portugal på lørdag.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder