Daniel Grétarsson er blevet indkaldt til Islands A-landshold, der søndag spiller EM-kvalifikationskamp på udebane mod Portugal.
Vores stærke forsvarsspiller Daniel Grétarsson er blevet udtaget til det islandske A-landshold.
Island har indkaldt Grétarsson efter torsdagens EM-kvalifikationskamp, hvor islændingene tabte i Slovakiet, og Grétarsson er nu hasteindkaldt til Lissabon, hvor han skal hjælpe Island i søndagens EM-kvalifikationskamp mod Portugal.
Portugal har i forvejen booket billet til EM efter en suveræn kvalifikation, der har budt på ni sejre i ni kampe. Torsdag vandt holdet 2-0 over Liechtenstein på mål af Cristiano Ronaldo og Joao Cancelo.
Nu skal Island og Grétarsson og Island se, om de bliver det første og eneste hold, der kan tage point fra Portugal i EM-kvalifikationen.
Held og lykke til Island – og tillykke med udtagelsen til Daniel Grétarsson, der i forvejen står noteret for 13 A-landskampe.