Gravearbejdet er ved at være afsluttet: Nu skal de nye baner etableres

Gravearbejdet ved det store fem-bane-projekt ved Haderslev Idrætscenter er tæt på at være afsluttet. Nu begynder etableringen af de nye træningsbaner.

Det går godt fremad med det store fem-bane-projekt ved Haderslev Idrætscenter.

Det er Sønderjyske Fodbold, der som en del af aftalen med Haderslev Kommune og HFK, havde ansvaret for at fjerne de enorme jordvolde, der omkredsede den tidligere kunstgræsbane, og vi kan nu snart sætte et flueben ud for dén del af projektet.

Gravearbejde er tæt på at være færdigt, og snart starter etableringen af de nye baner.

Projektet indeholder tre græsbaner og to kunstgræsbaner, og Sønderjyske Fodbold kommer til at råde over to dedikerede græsbaner og vil have førsteret til den ene kunstgræsbane i formiddagstimerne, hvor førsteholdet træner.

Tak for tålmodigheden med de gener, som projektet medfører – fx ensrettet trafik på Stadionvej og færre parkeringspladser ved idrætscentret – men det bliver rigtig godt på den lange bane, hvor projektet er til gavn for både bredde og elite.

Se flere drone-billeder af de nu udjævnede volde på vores sociale medier.

Du kan læse mere om projektet her.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder