Glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker fans, frivillige og sponsorer en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Så har den sidste mand forladt kontoret i Sønderjyske Fodbold for at gå på juleferie.

Inden vi lukker helt ned, har vi lige en jule- og nytårshilsen til dig.

Først og fremmest vil vi gerne sige tak for året, der snart er gået.

Tak for din støtte til Sønderjyske Fodbold, som er meget værdsat, og som vi i den grad har brug for efter nytår, hvor der venter os nogle spændende udfordringer.

2022 har været et særligt år for Sønderjyske Fodbold, hvor der er sket store ting på og uden for banen.

Som du ved, blev det et barskt år rent sportsligt, og alle i klubben arbejder hårdt for, at vi snart kan vende tilbage til 3F Superligaen.

Til gengæld var det en glædens dag, da Sønderjyske Fodbold i sommer atter kom tilbage på lokale hænder. Det er igen gode folk med hjertet på rette sted, der driver klubben, og det et projekt, hvor der er masser af lyseblåt hjerteblod.

Sønderjyske Fodbold har brug for, at alle gode kræfter i hele landsdelen støtter op om klubben, så vi igen kan skabe uforglemmelige oplevelser til sønderjyderne.

Vi ser frem til et spændende 2023, hvor vi har en klar mission i foråret om, at vi skal tilbage til 3F Superligaen. På den mission har vi brug for, at alle bakker op. Vi ved, det bliver hårdt arbejde, men hvis missionen lykkes, vil glæden være dét større, når vi forhåbentligt i fællesskab skal fejre en oprykning til sommer.

Her og nu sænker roen sig over Sønderjylland, og vi håber, at du og dine nærmeste får en dejlig jul og et lykkebringende nytår.

Vi ses på Sydbank Park i det nye år.

Mojn!

Kontoret i Sønderjyske Fodbold holder lukket frem til den 2. januar 2023.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder