Garant Haderslev, Aabenraa og Rødekro forlænger sit sponsorat i Sønderjyske Fodbold

Garant er en trofast sponsor i Sønderjyske Fodbold, og nu er sponsoratet igen blevet forlænget.

Vi står sammen i tykt og tyndt, og Garant er blandt de sponsorer, der trofast bakker op om hele Sønderjyllands fodboldhold.

Nu har gulv- og gardinbutikkerne, hvor Garant Haderslev blot ligger et Nicolai Flø-udkast fra Sydbank Park, forlænget sit sponsorat med Sønderjyske Fodbold endnu engang.

– Sønderjyske Fodbold er vigtig for Haderslev, Aabenraa og Rødekro her i Sønderjylland, og vi vil naturligvis gerne bakke op om rejsen tilbage mod Superligaen. Som eksponeringssponsor glæder vi os naturligvis også over de øgede tilskuertal på Sydbank Park og den øgede fokus i medierne. Sønderjyske Fodbold er massivt eksponeret, og fodboldklubben er med til at skabe positivt fokus på Sønderjylland, og det vil vi naturligvis gerne være med til at bakke op om, siger indehaver af Garant Haderslev, Aabenraa og Rødekro, Jørn Høi.

Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over opbakningen fra Garant.

– Garant er en mangeårig trofast støtte, og vi er meget glade og taknemlige for, at de fortsat vil være med på rejsen. Garant har stor forståelse for, hvor meget det betyder for landsdelen, at vi har en ambitiøs topklub i Sønderjylland, og vi glæder os over, at de er med til at bakke os op i tykt og tyndt. Vi har oplevet meget sammen, og vi ser frem til flere fælles oplevelser i den kommende tid, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder