Fremragende fodboldforedrag i Fuglsang Loungen

Onsdag aften var samarbejdspartnere og sæsonkortholdere indbudt til et gratis og særdeles spændende fodboldforedrag med ”groundhopperen” Nicolai Bryde Nielsen, der har besøgt mere end 500 stadioner i 65 lande.

Onsdag aften var samarbejdspartnere og sæsonkortholdere atter samlet på Sydbank Park – denne gang til et fællesskab uden en fodboldkamp som centrum.

Sønderjyske Fodbold havde inviteret til et gratis fodboldforedrag med ”groundhopperen” Nicolai Bryde Nielsen, som er en vidt berejst fodboldfan, der har set mere end 500 stadioner i 65 lande.

Knap 200 fans og sponsorer var mødt op og lyttede med stor koncentration til det meget interessante foredrag, hvor Nicolai Bryde Nielsen fortalte om nogle af mest interessante kampe og stadioner, han har besøgt rundt om i verden.

De fleste fodboldfans ved, at fodbold er meget mere end to gange 45 minutter, og Nicolai Bryde Nielsen fortalte levende om oplevelserne uden for banen, som har givet tætte venskaber og uforglemmelig eventyr.

Vi bød på fadøl fra Fuglsang og velgrillede ringriderpølser fra Slagter Lampe, og hyggen var i det hele taget i højsædet i løbet af aftenen.

Sønderjyske Fodbold takker for en god aften og ser frem til det næste event med vores trofaste støtter.

Herfra kan vi også varmt anbefale Nicolai Bryde Nielsen som foredragsholder, og hav Groundhopping Tours i tankerne næste gang, du skal på en uforglemmelig fodboldrejse.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder