Flotte udtagelser: Vi var flot repræsenteret ved DBU-samling

Hele fire af vores unge talenter var med, da der blev indkaldt til U15 DBU Future-samling i Vildbjerg.

Af Michael Ehrhorn-Fernow

Vi kan glæde os over at have rigtig mange spændende talenter i Sønderjyske Fodbold/HFK. Det bliver også bemærket udefra, for vi har ofte spillere med til DBU-samling, og vi var rigtig flot repræsenteret, da der den 25. september var U15 DBU Future-samling i Vildbjerg.

Her havde Tobias Broderne Furtner sikret sig en plads, og det samme havde Jakob Denker Gudemoos, David Xhinovci og Sebastian Møller Blindbæk.

I Vildbjerg var der træning med andre talenter fra hele landet, og herefter var der intern kamp.

De fire udtagelser er også et stort skulderklap til vores samarbejdsklubber. Tobias Brodersen Furtner er oprindeligt fra Egen UI og Broager UI, mens Jakob Denker Gudemoos er fra Egen UI og Midtals IF. David Xhinovci kommer fra Haderslev FK, mens Sebastian Møller Blindbæk er fra Egen UI og Gråsten BK.

Stort tillykke til spillerne og tidligere klubber.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder