Alle skolebørn i Haderslev Kommune kan komme gratis ind til 3F Superliga-kampen mod Silkeborg IF søndag den 18. oktober, hvis de medbringer kuponen fra det FunCard, som er udleveret op til efterårsferien i skolerne.
Alle skolebørn i Haderslev Kommune er i denne uge kommet hjem med et FunCard-katalog i skoletasken, og her skal du være opmærksom på, at der er en spændende kupon, der gælder for Sønderjyske Fodbold.
Traditionen tro inviterer vi alle skolebørn gratis til en kamp i forbindelse med FunCard-kataloget, og denne gang er de så heldige, at det bliver braget mod Silkeborg IF søndag den 18. oktober klokken 14.00.
Bor du udenfor kommunegrænsen, kan du hente et FunCard gratis på Haderslev, Vojens og Gram bibliotek eller VisitHaderslev i Apotekergade.
Vi håber, vi ses på AL Sydbank Park.





