Sønderjyske Fodbold styrker staben omkring 3F Superliga-holdet med ansættelsen af fysioterapeut Jimmi Azam.
Der er tale om et gensyn med en gammel kending, da Jimmi Azam tidligere har været ansat i Sønderjyske Fodbold. Han kender derfor allerede klubben, hverdagen omkring førsteholdet og de rammer, som spillerne og staben arbejder under.
Nu vender han tilbage til Sønderjyske Fodbold, hvor han fremover bliver en del af sundhedssektoren omkring 3F Superliga-truppen.
– Jeg har rigtig gode minder fra min tid i Sønderjyske Fodbold, og derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at vende tilbage. Det er en klub, jeg kender og har et godt forhold til, så det føles på mange måder som at komme hjem igen. Samtidig bliver det fedt at være tilbage i 3F Superligaen og arbejde med et hold på dette niveau, siger Jimmi Azam.
For Sønderjyske Fodbold er det samtidig en fordel at få en fysioterapeut ind, som allerede kender klubben og miljøet omkring førsteholdet.
– Det er meget positivt, at vi kan byde Jimmi Azam velkommen tilbage. Han kender klubben, vores setup og mange af de mennesker, han kommer til at arbejde sammen med, så han kan hurtigt blive en del af hverdagen. Samtidig kender vi Jimmi og hans kompetencer, og vi er derfor rigtig glade for, at det er lykkedes at få ham tilbage, siger sportschef Casper Daather.





