Expuri – Passion for Talent styrker samarbejdet med Sønderjyske Fodbold

Expuri fortsætter samarbejdet med Sønderjyske Fodbold og opgraderer samtidig sit sponsorat som VIP-sponsor i klubben.

– Hos Expuri arbejder vi med search og rekruttering af specialister, ledere og nøgleprofiler på tværs af funktioner og brancher. Vi forstår jeres forretning, og vores arbejde handler om mennesker, kompetencer, relationer og om at finde de rette match mellem virksomheder og kandidater.

– Vi arbejder passioneret for at finde de bedste kandidater til jeres virksomhed. Derfor betyder det meget for os at være en del af et stærkt netværk, hvor mennesker mødes, og relationer kan udvikle sig.

– Netop derfor oplever vi stor værdi i samarbejdet med Sønderjyske Fodbold, hvor både kampdage og netværksarrangementer skaber en stærk ramme for gode møder, nye relationer og meningsfuld dialog, siger Henrik Lautrup, Headhunter & Partner hos Expuri.

Hos Sønderjyske Fodbold glæder man sig over, at Expuri vælger at styrke samarbejdet og fortsætte engagementet i klubben.

– Vi sætter stor pris på Henrik og Expuris engagement. Det betyder meget for os, når samarbejdspartnere oplever værdi i både klubben og det stærke erhvervsnetværk omkring Sønderjyske Fodbold, siger salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen.

Med opgraderingen markerer Expuri et fortsat stærkt engagement i både Sønderjyske Fodbold og det lokale erhvervsliv, hvor relationer, tillid og udvikling fortsat er i centrum.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.