En meget tør bane i Egen betyder, at fredagens træningskamp mod Landskrona BoIS i stedet spilles på Haderslev Atletikstadion.
De seneste mange ugers sol og tørke har desværre indflydelse på fredagens træningskamp.
De har kæmpet en brav kamp i Egen UI, men banen er blevet så hård og sveden af de mange ugers konstante solskin, at dens beskaffenhed betyder, at den ikke er klar til kamp i denne uge.
Vi har i samarbejde med Egen UI derfor besluttet, at kampen bliver flyttet til Haderslev Atletikstadion – tidspunktet er fortsat fredag 13.00.
Vi håber, at vi kan besøge Egen UI en anden gang, og vi har aftalt med Egen UI, at de ungdomsspillere, der skulle have løbet på banen med vores spillere, i stedet får den oplevelse på Sydbank Park til en af de første NordicBet Liga-kampe.
Vi beklager, at vi må flytte kampen, men vejrforholdene kan vi desværre ikke gøre så meget ved.
Til fredagens kamp mod svenske Landskrona BoIS på Haderslev Atletikstadion er der naturligvis fri entré.