Dansk Fliserens bliver VIP-sponsor i Sønderjyske Fodbold

Dansk Fliserens er ny sponsor i Sønderjyske Fodbold. Virksomheden, der har rensning, algebehandling og imprægnering som sit speciale, har tegnet et VIP-sponsorat.

Sønderjyske Fodbold og Dansk Fliserens har indgået en markant sponsoraftale, der gør Dansk Fliserens til VIP-sponsor i klubben.

Direktør i Dansk Fliserens, Nicolai Thomsen, glæder sig til at blive en del af sponsornetværket i Sønderjyske Fodbold.

– Sønderjyske Fodbold er en klub, der står for det hårde arbejde, som vi også gør i Dansk Fliserens. Det er en klub, hvor man gør tingene ordentligt og grundigt, og vi vil gerne bakke op om det spændende projekt, som Sønderjyske Fodbold med de lokale ejere har sat i gang.

– Med sponsoratet er vi garanteret eksponering både lokalt og nationalt, men for os betyder det også meget, at vi bliver en del af det stærke netværk, der er i Sønderjyske Fodbold, hvor vi kan få stor gavn og glæde af hinandens kompetencer. Vi er meget glade for, at vi fremover bliver en del af Sønderjyske Fodbold, siger Nicolai Thomsen.

Direktør i Sønderjyske Fodbold, Markus Kristoffer Hansen, byder Dansk Fliserens hjertelig velkommen til det lyseblå fodboldnetværk.

– Vi er glade for, at en veldreven virksomhed som Dansk Fliserens har ønsket at lave et stort sponsorat i Sønderjyske Fodbold. Det er en virksomhed, der kan se værdien i at bakke op om klubben og samtidig få en masse igen i form af store oplevelser og et stærkt netværk, siger Markus Kristoffer Hansen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder