Circle K har lavet en ny flerårig aftale med Sønderjyske Fodbold og fortsætter dermed sin store opbakning med uformindsket styrke.
Circle K er med til at holde Sønderjyske Fodbold godt kørende, og tankstationskæden, der er rigt repræsenteret i Sønderjylland, fortsætter sin store opbakning til hele landsdelens fodboldhold.
Cirkle K har lavet en ny flerårig aftale med Sønderjyske Fodbold og ser frem til et fortsat stærkt samarbejde.
– Vi mærker meget tydeligt en fodboldklub og virksomhed i harmoni. Spillet flyder på banen og i kulisserne. Circle K og Ingo er stærkt repræsenteret i hele Sønderjylland, og vi glæder os derfor også over det store engagement, Sønderjyske Fodbold har ude hos de lokale foreninger i hele landsdelen. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde, siger Regional Sales Manager i Circle K, Ulf Rønde Petersen.
Salgsansvarlig i Sønderjyske Fodbold, Ulrik ”Buller” Nielsen, glæder sig over den nye aftale med Circle K.
– Circle K har længe været en trofast medspiller i Sønderjyske Fodbold, og vi glæder os over, at de med en ny flerårig aftale sætter en tyk streg under det gode samarbejde. Circle K er en engageret samarbejdspartner, som vi blandt andet har på banen som en del af pauseunderholdningen på Sydbank Park, og vi glade for, at de med den nye aftale holder foden på speederen i Sønderjyske Fodbold, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.