Brdr. Dahl Aabenraa fortsætter som VIP-sponsor

VVS-grossisten Brdr. Dahl Aabenraa har forlænget sin aftale med Sønderjyske Fodbold og fortsætter som VIP-sponsor på en flerårig aftale.

Også i fremtiden bliver Brdr. Dahl Aabenraa en del af Sønderjyske Fodbold.

VVS-grossisten er så tilfreds med samarbejdet med Sønderjyske Fodbold, at de nu har lavet en flerårig aftale som VIP-sponsor i klubben.

Forretningschef i Brdr. Dahl Aabenraa, Kenneth Viggo Jensen, glæder sig over samarbejdet med Sønderjyske Fodbold.

– Sønderjyske Fodbold er hele Sønderjyllands fodboldstolthed, og for os som virksomhed er det vigtigt at vise både medarbejdere og omverden, at vi bakker op om det sønderjyske projekt. Klubben har givet så mange gode oplevelser til sønderjyderne, og det kræver naturligvis opbakning fra os alle, hvis vi også skal forvente gode oplevelser i fremtiden. Det vil Brdr. Dahl Aabenraa gerne være en del af, siger Kenneth Viggo Jensen.

Salgsansvarlig Ulrik ”Buller” Nielsen glæder sig over forlængelsen med Brdr. Dahl Aabenraa.

– Vi er glade for, at Brdr. Dahl Aabenraa fortsat vil være en del af holdet. De har været gode til at bakke op gennem årene, og begge parter ser en stor værdi i samarbejdet, siger Ulrik ”Buller” Nielsen.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder