På grund af frost i græsbanen i Rødekro er fredagens træningskamp mod Kolding IF rykket til kunstgræsbanen i Kolding.
Det bliver alligevel ikke i denne omgang, at vores samarbejdsklub Rødekro IF lægger græs til vores træningskamp.
Frosten vil ikke slippe sit tag i græsbanen, og derfor er fredagens kamp mod Kolding IF rykket til kunstgræsbanen i Kolding.
Kampen spilles fortsat fredag klokken 12.00, og der vil være fri entré på Metropolis Arena (Marcus Allé 30. 6000 Kolding). Værterne oplyser, at der vil være salg af kaffe, pølser, sodavand og andet godt til ganen.
Kampen bliver livestreamet på jv.dk (for abonnenter), mens vi selv liveopdaterer på Twitter og her på hjemmesiden.