Sønderjyske Fodbold fylder 20 år den 1. januar 2024, og det fejrer vi ved efterårets sidste hjemmekamp, så alle billetter til kampen lørdag den 2. december kun koster 20 kroner. Vi vil lancere flere fødselsdags-initiativer, når fødselsdagen nærmer sig.
Sønderjyske Fodbold har snart rund fødselsdag – og det skal fejres.
Den 1. januar 2024 fylder Sønderjyske Fodbold 20 år, og den store, runde fødselsdag skal naturligvis markeres.
Fødselsdagen ramler sammen med vinterpausen, så vi tager forskud på glæderne og fejrer dagen, når vi spiller efterårets sidste kamp på Sydbank Park. Det er lørdag den 2. december klokken 13.00, hvor vi tager imod Hillerød Fodbold.
For at markere 20-års-dagen vil alle billetter til denne kamp kun koste 20 kroner – dette gælder både siddepladser og ståpladser.
På kampdagen den 2. december vil der være en lang række andre fødselsdags-markeringer, som vi vil orientere om, når den store dag nærmer sig.
I første omgang skal du bare ind og booke billet til kampen til blot 20 kroner, og så glæder vi os til at se dig til fødselsdagsfesten.