Udsolgt af siddepladser og tilskuerrekord i sigte

Der er udsigt til en flot kulisse, når vi søndag spiller bronzekamp mod FC Nordsjælland på AL Sydbank Park.

Alle siddepladser er nu udsolgte, og der er godt gang i billetsalget til ståtribunen, hvor der endnu er omkring 1.200 billetter tilbage.

Dermed er der også udsigt til, at vi slår vores tilskuerrekord fra sølvsæsonen 2015/16 og dermed får vores mest besøgte sæson nogensinde.

Som det ser ud til i skrivende stund, kommer gæsterne fra FC Nordsjælland med omkring 250 fans, og vi ser frem til, at de i timerne op til kampstart skal varme op til bronzeslaget sammen med vores fans.

Skynd dig at få hentet en billet og bliv en del af en historisk dag på AL Sydbank Park.

Hent billet her.

Del denne nyhed:

Seneste nyheder

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag de største nyheder og information omkring vores hjemmekampe.